Kritikersalon: Det groteske
Kom til Kritikersalon på Forfatterskolen tirsdag d. 19. november kl. 19.30! Et panel af folk med meget forskellig litterær baggrund, men med en fælles interesse for det groteske, er samlet når Dennis Gade Kofod, Anne-Marie Vedsø Olesen, Mads Peder Lau Pedersen og Harald Voetmann mødes i en samtale om det groteske, det bizarre, det fantastiske og det morbide – og om grotesken som genre og opposition til kanon. Aftenens arrangement tager udgangspunkt i Serie for Grotesker fra forlagene Sidste Århundrede og Escho, og udvalgte passager fra de aktuelle værker vil blive læst op undervejs.