Skolen

jacob-2

Forfatterskolen tilbyder en toårig kunstnerisk uddannelse, der tager afsæt i den enkelte studerendes kunstneriske potentiale. Uddannelsen bygger på litterær skriveteknik, alment kendskab til litteratur, samt til forfatteres vilkår og arbejdsforhold.

Forfatterskolen er en SU-berettiget uddannelse på linje med kunstakademierne, konservatorierne, teaterskolerne og Filmskolen.

Forfatterskolens undervisning tager udgangspunkt i den studerendes egne arbejder. Dertil kommer en lang række undervisningsforløb, workshops, seminarer og studieture.

Mange af skolens tidligere studerende virker ikke alene som forfattere, men også som redaktører, journalister, radiomedarbejdere med videre. Forfatterskolens undervisning kan anvendes i flere sammenhænge.

Til toppen