Udgivelsen er tosproget og indeholder bidrag af Katti Frederiksen, Karen Langgård, Merete Pryds Helle, Hans Otto Jørgensen, Mette Moestrup, Jessie Kleemann, Amalie Smith, Rasmus Graff, Kirsten Thisted, Iben Mondrup, Mai Misfeldt, Lana Larsen, Ida Marie Hede Berthelsen, Peter Adolphsen, Lars Skinnebach, Christian Bjoljahn, Julie Edel Hardenberg, Asmund Havsteen-Mikkelsen, Sigurd Buch Kristensen, Hans Anthon Lynge, Inuk Silas Høegh, Daniel Bondebjerg og Simon Tolsgaard.

Bogen er udgivet af forlaget Basilisk.

ISBN 978-87-91407-54-3

Bogen kan erhverves på www.basilisk.dk

Uddrag

“Jeg bryder mig ikke om mad i store mængder, det har noget med æstetikken at gøre. For meget af en hvilken som helst ret bliver for voldsom, jeg skal kunne nå bunden af en skål eller et fad med mit øje, ellers bliver jeg appetitløs.”

Christina Wendelboe

Uddrag

“I ødegården er der lige blevet lagt strøm ind. Vi gik en lille tur ned til søen, og mens vi var væk, sneg elektrikeren sig ind og gjorde det helt færdigt. Da vi kom tilbage, havde han tændt de elektriske varmepaneler, og der var lunt i alle rum. Det var en stor glæde at tilslutte en arkitektlampe, at tænde den. Vi stod længe i en cirkel rundt om den lille lampe og stirrede fortryllede ind i dens lys.”

Palle Sigsgaard

Uddrag

Jeg har det utrolig svært
med det der carpe diem mor
jeg får dårlig samvittighed og bliver varm og flov
når jeg tænker på at man skal leve i nuet
tænk mor jeg bliver flov på vegne af et begreb
den tryghed jeg har ved erindring
slås ihjel af samvittighedskvaler
og det forbandede hellige nu

Karl-Emil Heiberg

Mens NATO bomber Beograd i foråret 1999 fører forfatteren dagbog om krigens og dagliglivets gang under Milosevic’ styre.

Den kontroversielle og nyskabende digter Forugh Farrokhzad levede i Teheran fra 1935 til 1967. Hendes forfatterskab vakte furore i Iran fordi hendes poesi skildrer kvindelig seksualitet. Hendes modernitet består ikke kun i den tematiske frigørelse; hun brød også med den persiske poesis formtraditioner.

Legenda 5 indeholder digte og prosa af fire forfattere fra Skt. Petersborg. Postmodernisme er den betegnelse, man i Rusland ville benytte. De udfylder dog begrebet på meget forskellig måde, fra Elena Shvarts idiosynkratiske religiøsitet til Arkadii Dragomoschenkos myndige, stilsikre satori til Alexander Ilianens glitrende fragmentarisme til Aleksandr Skidans teoristærke, præcise eklekticisme.

Uddrag

“Jeg skal nok sige det hele. Lad bare være med at spørge, hvad jeg vil begynde med, hvor jeg bor. Hvornår jeg begyndte at drikke, på hvilket tag jeg forstod, at en kvinde ikke kun er det der går på gaderne; og jeg vil ingenting sige. For jeg får altid lyset i øjnene.
Og hvordan skal jeg begynde? Hvordan skal jeg så begynde, hvis jeg altid får lyset i øjnene? Og jeg kan ikke se et eneste bogstav, hvis jeg ikke skal sove i mørkets lys.”

Arkadii Dragomoschenko