Strukturaften #1

ALT ER FYLDT OP.
DET ER IKKE MULIGT AT KOMME IND VED AT MØDE OP PÅ AFTENEN.
DET ER MULIGT AT KOMME PÅ VENTELISTE. KONTAKT: pablollambias@forfatterskolen.dk

Velkommen til Strukturaften

Strukturaften er rammen for en serie samtaler, der har fokus på de strukturer, der påvirker vores hverdag, følelser og tænkning. Disse strukturer kan være køn, seksualitet, race, kunstopfattelser, samfundsforhold generelt eller andet. Strukturaften tager udgangspunkt i værker og/eller tænkning, der giver nye blik på og forståelser af de rammer, der strukturerer vore liv og mulighedsbetingelser.

Den første Strukturaften finder sted på Forfatterskolen, fredag den 10. april kl. 19-22.

Denne aften får vi besøg af Suzanne Brøgger, Mara Lee (S), Kristofer Folkhammar (S), Mons Bissenbakker & Lene Myong. De vil hver især give en præsentation, hvorefter vi vil samtale om den og deres arbejder.

Strukturaften har begrænset deltagerantal med henblik på at skabe en workshoplignende situation, hvor alle har plads i samtalen på lige fod med hinanden. Aftenen vil blive indledt med en præsentation af alle fremmødte.

Strukturaften er organiseret af Maja Lee Langvad, Mathias Danbolt og Pablo Llambías. Vært er Pablo Llambías.

Alle er velkomne, deltagelse er gratis, men det er først til mølle, hvad angår deltagelse. Deltagerantallet er begrænset til 30 plus de optrædende og værterne. Du bør derfor tilmelde dig hurtigt, hvis du vil sikre dig en plads.

Tilmelding på pablollambias@forfatterskolen.dk

Venlig hilsen, Maja, Mathias & Pablo

Til toppen