Arrangementer

Digtoplæsninger og Legenda 4. april 2017, kl. 19.00

17358619_1970689226495946_8565522625446570856_o

28. marts 2017 - 15:54

Kom til oplæsning på Forfatterskolen med to af Nordens bedste digtere, Kristín Ómarsdóttir (ISL) og Pia Juul (DK).
Og vær med til at fejre udgivelsen af Ísland Our Operation, nr. 12 i Forfatterskolens skriftserie Legenda, denne gang dedikeret til ny islandsk litteratur.

Legenda 12 rummer bl.a. et uddrag af Ómarsdóttirs poetiske tekst Evige spejlinger fra 2016 i ny dansk oversættelse ved Nina Søs Vinther.
Man kan også læse den fantastiske tale, Ómarsdóttir gav til Forfatterskolen, da vi sidste år besøgte Island, og hvor hun blandt meget andet siger: “… but I think that is perhaps our operation to search for and find the song of the lost and blind slave inside ourselves. But I think perhaps the search will only lead to mental disorder and destruction of, at least, the cultural superficy of this country …”, hvilket har givet Legenda 12 dets titel.
Man kan også læse ny poesi af Kári Tulinius og Kristín Svava Tómasdóttir i Ísland Our Operation.
Og ikke mindst kan man læse nye danske tekster af Runa Marie Luth, Simon Holm Pedersen, Ida Drejer Bonde og Jens Kæmpe fra Forfatterskolens anden årgang, tekster med inspiration i islandsk litteratur og musik.
Legenda er et åbent tidsskrift med skiftende redaktion fra gang til gang, et dialogbaseret forum for undersøgelser af litterære strømninger og tematikker, performativ kritik og skriftlige udtryksformer.

Vi håber meget, at I vil komme, opleve oplæsningen med Ómarsdóttir og Juul, se og måske købe et Legenda 12 og drikke et glas vin for at fejre udgivelsen. Alle er meget velkomne.

Arrangementet er støttet af:

 

 

Til toppen