Årsrapport 2005-2006
Indledning
Det har været et godt år. Med et stærkt engagement fra såvel elever som lærere. Efterårssemesteret bestod af 15 ugers undervisning (incl. introduktionsuge på Hald Hovedgaard) og forårssemestret af 20 uger (incl. fire ugers praktik). Dertil kommer 3 uger for afgangseleverne til afgangsevaluering og færdiggørelse af afgangsantologien.
Undervisningen foregår fremdeles mandag og tirsdag fra kl. 9 til 16, men derudover i forbindelse med forfatterbesøg, strukturforløb og diverse seminarer og studiekredse tillige ofte onsdag. Endelig er der afsat tre á fire manuskriptvejledninger pr. elev i løbet af året. Når eleverne samtidig skal nå at skrive, har aktivitetsniveauet nok alt i alt nået et maksimum.
Skolens tutorordning, som omfatter elever afgået inden for de sidste to år og som giver disse elever 5.000 kr. til vejledning hos en forfatter efter eget valg, er efterhånden godt indarbejdet. I det forløbne år har således seks elever nydt godt af ordningen med konsultationer hos Niels Frank, Camilla Christensen, Anders Abildgaard og Christina Hesselholdt.
Bestyrelse og lærergruppe
Pr. 1. januar kom den første større udskiftning i bestyrelsen efter de ny vedtægter. Vagn Steen (udpeget af FOFU) stoppede efter lang og tro tjeneste, ligesom også Johannes Riis’ post (udpeget af Forlæggerforeningen) ifølge vedtægterne stod for tur. Bestyrelsen ser herefter således ud: Anne-Marie Mai (formand, udpeget af kulturministeriet), Per Aage Brandt, Camilla Christensen og Helle Helle (udpeget af FOFU), Tania Ørum (udpeget af et udvalg under Litteraturvidenskab og Institut for Nordisk Filologi på KUA), Morten Hesseldahl (udpeget af Forlæggerforeningen) og Sverre Rødahl (udpeget af Kulturministeriets rektorer). Som tilforordnet for eleverne har Martin Snoer Raaschou resideret.
Også i lærergruppen er der sket udskiftninger. Forfatteren Pablo Llambias er stoppet, mens Mette Moestrup holder orlov. Som nye lærere er pr. 1. september ansat Lars Skinnebach og Merete Pryds Helle. Lærergruppen ser herefter således ud: Jeppe Brixvold, Pia Juul, Lars Skinnebach og Merete Pryds Helle. Merete Nissen fortsætter som administrator og Hans Otto Jørgensen som rektor.
Efteråret 2005
Året begyndte den 10. september med dimissionsfest for årgang 2003-2005. Afgangsholdet bestående af Sissel Bergfjord, Kristina Nya Glaffey, Henrik K. Lundberg, Chresten Forsom, Katrine A. Buchhave, Karl-Emil Heiberg og Rolf Steensig blev præsenteret ved en oplæsning med omkring hundrede tilhørere. Samme dag udkom Forfatterskolens Afgangsantologi, som igen i år blev lavet i et særoplag på godt 3.000 eksemplarer hos Dansklærerforeningens Forlag.
Og dog begyndte året allerede den 1. september. Her mødtes de nye elever for første gang med andetårseleverne. Som skolens rektor benyttede jeg lejligheden til at fortælle om skolens historie fra Poul Borums tid til nu, jeg gjorde rede for vores studieordning og skitserede noget i retning af en pædagogik, som jo først og fremmest handler om samtalens kunst. Endelig fik de nye elever en introduktion til vores bibliotek.
I introduktionsugen på Hald Hovedgaard, som skolen siden starten i 1987 har gæstet hvert år på samme tid, havde vi udover tekstlæsningen bl.a. to oplæg. Pablo Llambias udpegede særligt betydningsfulde temaer og udviklinger i Henrik Nordbrandts forfatterskab (Henrik Nordbrandt var inviteret som gæst, men meldte desværre afbud), mens Jeppe Brixvold på baggrund af Skytten på Aunsbjerg talte om Steen Steensen Blicher som folkelig digter, hvor der især blev lagt vægt på hans inspiration fra Walter Scott. Et hurtigt view igennem de forskellige genrer i Æ Bindstow lagde op til en bustur i det blicherske landskab med besøg på netop Aunsbjerg og Æ Bindstow i Lysgaard. Den sidste aften var der oplæsning af endnu uudgivne tekster ved skolens lærere.
I efteråret havde vi fire tekstlæsningsmoduler. Det første ved Pia Juul og undertegnede, det andet ved Jeppe Brixvold og Pablo Llambias, det tredje ved Jeppe Brixvold og Mette Moestrup og endelig ved Mette Moestrup og undertegnede. Som sædvanlig lavede eleverne i tilknytning til tekstlæsningen et oplæg på ca. 20 minutters varighed om et værk (litterært eller anden kunst), som på en eller anden måde korresponderede med elevens eget arbejde. Oplægene omhandlede bl.a. den tyske billedkunster Gerhard Richter, forfatteren Botho Strauss (Tilegnelsen, 1977), Peter Breugels billedunivers plus Per Højholts digt Dulle Griet (fra Lynskud, Praksis 11) og en læsning af den persiske lyriker og essayist Forugh Farrokhzad (En ny fødsel, 1963).
Den individuelle manuskriptvejledning med tre á fire konsultationer fordelt hen over året blev forestået af Mette Moestrup, Pablo Llambias og undertegnede. Og man må endnu engang konstatere at de mange konfrontationstimer virkelig batter noget.
I efterårets strukturforløb var eleverne som sædvanlig opdelt i lyrikere og prosaister. Pia Juul og Mette Moestrup tog sig af førstnævnte gruppe, Jeppe Brixvold og undertegnede af sidstnævnte. Titlen for lyrikerne var ”Værker i dialog”. Der blev arbejdet med tre vidt forskellige værker, som har det til fælles, at de i høj grad forholder sig til eksterne sammenhænge, at de i udpræget grad er i dialog med noget, som ligger uden for selve værket. Hensigten var at granske forholdet mellem stof og struktur, del og helhed i denne dialogiske optik. Fragment og forsvundet helhed blev undersøgt i If not, winter. Fragment of Sappho (2002) oversat af Anne Carson. Der blev arbejdet med brevdigte og privat/intertekstuel henvendelse I Ted Hughes’ Fødselsdagsbreve (1998), som taler til hans afdøde ekshustru Sylvia Plath. Der blev diskuteret faktuelle begivenheder og nyhedsstrøm som kontekst for det politiske langdigt i Juliana Spahrs This connection of everyone with lungs (2005). Den periodemæssige spændvidde fra 600 f. Kr. til 2005 gav anledning til grundlæggende diskussioner om, hvad poesi er, kan og bør. Opgaveformuleringen var relativ åben, men forpligtede eleverne på det dialogiske, hvilket resulterede i besvarelser, der gik i dialog med bl.a. et værk af den engelske dramatiker Sarah Kane, et tabt barndomshjem og den globale opvarmning.
Prosaforløbet havde som overskrift ”At skrive over”, som dækkede over problemet på kvalificeret vis at rette i teksten. I den anledning så vi Jesper Jargils film om tilblivelsen af Per Kirkebys Vinterbillede (1995), som jo bl.a. netop handler om ”at male over”. Overfor og til sammenligning med Kirkebys procesorienterede tilgang til værket læste vi Søren Ulrik Thomsens En dans på gloser (1994), som tværtimod tror på at det handler om i formen at indfange et stof, som så at sige ligger før værket selv. Videre læste vi Horace Engdahls essay Stilen og Lyckan (fra 1992) om Stendahl og stilen og – i en forestilling om at der er et nært forhold mellem netop stilen og den kvalificerede måde at rette på - Roland Barthes ditto Flaubert og sætningen (fra 1966) om hvad man vel kan kalde en rettelsernes historie. Som teksteksempler, til belysning af forholdet mellem stil og rettelse, læste vi uddrag af Flauberts Madame Bovary (1857) og I.P. Jacobsens Niels Lyhne (1880). Rettelsen som sådan undersøgte vi i en sammenlignende læsning af beslægtede uddrag i James Joyces forfatterskab fra Portræt af kunstneren som ungt menneske (1916) og Ulysses (1922) og en tilsvarende sammenlignende læsning af Johannes V Jensens kortprosastykker Betragtning. Mit Foraar (1901) og Ved bordet (1901) og digtet Ved Frokosten (1906). Endelig læste vi tre gennemskrivninger af samme bid af Jeppe Brixvolds ny roman, og tilsvarende undertegnedes brug af et Martin A. Hansen-citat fra Midsommerfesten (1946) i Tårnet (1989) og novellen Gården (1990). Som skrive-opgave arbejdede eleverne for det første med varianter af Raymond Queneaus Stiløvelser (1947) for det andet med rettelse/gennemskrivning af et par velvalgte sider fra deres egen produktion.
Hvor vi i efteråret 2004 havde punktnedslag især i lyrikken – med bl.a. metrik og introduktion til den visuelle poesi, til den finske digter Saarikoskis forfatterskab og i forbindelse med udstillingen Performing Højholt på Museet for Samtidskunst i Roskilde også til den side af Per Højholt som har med showet at gøre – havde vi i år bredere introduktioner til både prosaen og lyrikken. Under overskriften Kursus i moderne lyrik gennemgik Peter Stein Larsen fra Aalborg Universitet i hovedtræk dansk og international lyrikhistorie fra romantikken til i dag, fra Staffeldt og Baudelaire via I.P.Jacobsen og Rilke til Gottfried Benn, Erik Knudsen, Malinowski og Søren Ulrik Thomsen. Der blev lagt vægt på nærlæsninger af lyriske tekster som essensen af den historiske gennemgang. Tekstanalyserne blev herefter perspektiveret til tidens vigtigste kunstneriske strømninger. De lyriske tekster relateredes til en række centrale æstetikteoretiske og poetologiske essays. Endelig inddroges i kurset poetiske tekster, som eleverne selv udvalgte og præsenterede.
På tilsvarende måde gennemgik kritikeren og universitetsmanden Mikkel Bruun Zangenberg fra Syddansk Den moderne roman. Forløbet formede sig som i alt seks sessioner á tre timer, i hvilke eleverne læste uddrag af følgende romaner: Goethes Valgslægtskaberne, George Eliots Middlemarch, Nathaniel Hawthornes The Blithedale Romance, Mary Shelleys Frankenstein, Fjordor Dostojevskijs Hvide nætter, Henry James’ The Turn of the Screw, Nikolai Gogols Næsen, August Strindbergs En dåres forsvarstale, Virginia Woolfs Sit eget værelse, Ernst Jüngers Det eventyrlige hjerte, Witold Gombrowicz’ Ferdydurke, Axel Sandemoses Det svundne af en drøm, Samuel Becketts First Love og L.F. Celines Nord. Til en første indledning besås et antal elementære termer og sonderinger fra Mieke Bals håndbog i narratologi, der kunne tjene som et nyttigt og minimalt analyseredskab, derefter formede forløbet sig som en vekslen mellem litteraturhistoriske overbliks-flyvninger, der leverede historisk kontekstualisering og mere nærsynet redegørelse for diverse retninger, bølger og –ismer, præsentationer af de involverede forfattere, nærlæsende gennemgange af tekstuddragene, og (som bedst) livlig diskussion af stilistiske og tematiske momenter i de udvalgte tekster. (Om forløbet skrev Mikkel Bruun Zangenberg til mig i en mail: ”Som universitær sumpskildpadde var det en smuk udfordring at skulle fravige de normale regler og begrænsninger – og en udelt fornøjelse og glæde at møde, støde på og støde sig på elevernes skarpsindige, exentriske, personlige og engagerede forhold til de repræsentative eksempler på den moderne roman, vi uforfrædet gik i lag med.)
Endelig afsluttedes efteråret med et forløb om Den postkoloniale roman ved Pia Juul og Pablo Llambias. Som de skrev i introduktionen til eleverne, ”er postkolonialismen på samme måde som f.eks. feminismen en udløber af strukturalismen. Postkolonialismen var som isme stor i halvfemserne, hvor forfattere med rødder i Den Tredje Verden syntes at tage tilbage, hvad uretmæssigt var blevet røvet under kolonitiden. Siden har ismen måttet genopfinde sig selv mange gange. Det ligger i postkolonialismens selvforståelse, at den hele tiden må omvurdere sit eget grundlag. Forfattere som Salman Rushdie og Hanif Kreishi blev i sin tid lanceret som postkolonialistiske forfattere, siden har især Hanif Kureishi følt denne kategorisering som en spændetrøje …”
Studiekredsen handlede om identitet og magtrelationer. I den forbindelse blev Kureishis romaner Intimitet og Det sorte album plus J.M. Coetzees Vanære og Drengeår gennemgået. Endelig holdt Kirsten Holst Pedersen fra Århus Universitet og Mette Jørgensen fra Medieskolen i Lyngby uddybende og perspektiverende foredrag om de nævnte forfatterskaber.
Som gæster på skolen havde vi i november-december de bogaktuelle forfattere Ursula Andkjær Olsen (Ægteskabet mellem vejen og udvejen), Thomas Boberg (Livsstil) og Adda Djørup (Monsieurs monologer). Hvert besøg strakte sig over seks timer, tre timer med elev-gennemgang af forfatterskabet og tre timer med forfatterens præsentation af sit værk, med oplæsning og spørgsmål og diskussion. Disse forfatterbesøg i en lukket kreds er meget givtige for eleverne, simpelthen fordi man har tid til at bevæge sig rundt i hele udtryksregistret.
Desuden læste andetårseleverne i løbet af efteråret op på Kolding Bibliotek, ved PENs Den 25. Time og – som også sidste efterår – i Fisk hos Folkekirkens Nødhjælp.
Ved den årlige juleafslutning arrangeret af FOFU og Forfatterskolen i fællesskab var der som sædvanlig oplæsning ved årtes debutanter blandt tidligere elever. I år var et stort debut-år, for så vidt hele syv elever var inviteret til oplæsningen. Det var Ina Merete Schmidt (årgang 1998-2000) med Fra dag ét, Mads Eslund (2001-2003) med Stærkt røde sokker til slidte blå jeans, Jens Jacob Toftegaard (2001-2003) med Indianernes store hvide ven, Dennis Gade Kofoed (2002-2004) med Anskudte dyr, Dy Plambeck (2002-2004) med Buresøfortællinger og Peter-Clement Woetmann (2004-2006) med Heldigvis er skoven blevet væk.
Ved julefesten blev også den af Forfatterskolens elever tilrettelagte antologi Følgesvend til Verdens Tilstand præsenteret. Antologien blev til på baggrund af Worldwatch Institutes State of the World 2005, som eleverne bad en række forfattere om at ”oversætte” eller ”fortolke” med en litterær tekst. Blandt bidragyderne var Vagn Lundby, Knud Sørensen, FP Jac, Anne-Louise Bossmanns, Niels Hav og Ekse K. Mathisen, men også unge ukendte folk som Julie Sten-Knudsen og Martin Snoer Raashou. De fire sidstnævnte læste op. Projektet var venligst støttet af BG-bank med 25.000 kr.
Endelig skal det nævnes at Ph.d. Peter Kaspersen, Syddansk Universitet, sammen med afgangselever fra Forfatterskolen gennemførte projekt ”unge læseres møde med forfatteren. Projektet er placeret indenfor rammerne af Kulturministeriets, Undervisningsministeriets og Familieministeriets kampagne ”Læselyst”. De to elever, Christian Nya Glaffy og Rolf Steensig modtog i forbindelse med prejektet hver et arbejdslegat fra Læselystkampagnen. Peter Kaspersen har opnået en ny bevilling fra ”Læselyst” for år 2006, og også her deltager efter aftale med Peter Kaspersen afgangselever fra Forfatterskolen.
Foråret 2006
I januar var eleverne i praktik. Der var i år forholdsvis mange som foretrak at holde ”skrivefri”, men der er også i årgang 2005-2007 en del ældre elever (over de 30), så de har prøvet meget og synes det haster med deres eget. Men én var på reklamebureau, én på forlag, én som iværksætter hos Poul Opstrup på Literaturhaus, én på litteraturmagasinet Standard, én i et bogprojekt om polarforskeren Knud Rasmussen, mens fire kastede sig ud i oversættelse med assistance af Claus Beck, Niels Frank og Peter Laugesen fra engelsk samt Claus Pedersen fra persisk. Udbyttet var for alles vedkommende rigtig udmærket.
Forårets tekstlæsningsmoduler blev varetaget af følgende hold: Pia Juul og Hans Otto Jørgensen, Pia Juul og Pablo Llambias, Mette Moestrup og Hans Otto Jørgensen, Pablo Llambias og Jeppe Brixvold og endelig Mette Moestrup og Jeppe Brixvold. Elevernes oplæg omhandlede bl.a. Per Højholt (Lynskud, 1995), svenske Eva Strøm (Ribbensbyerne, 2002), Robert Walser (Fritz Kochers Skolestile, 1904) og Simon Grotian (Jordens salt, 2006).
I forårets strukturforløb, som blev tilretttelagt af Pablo Llambias, Jeppe Brixvold og Pia Juul, blev der gennem oplæg opstillet tre valgmuligheder for eleverne til en skriftlig opgave.
I forlængelse af Pablo Llambias’ oplæg blev eleverne sat til at overvje, hvad en struktur i et litterært værk kan være. Der kom mange forslag, som alle var underbyggede med teksteksempler fra litteraturens verdenshistorie. Eleverne indkredsede tretten principper, der kunne strukturere en tekst og/eller et værk. Blandt disse tretten principper blev der arbitrært udvalgt tre pr. elev, således at hver elev fik sin personlige opgave. De tretten principper var: Readymades, breve, dagbog, kollektivtekst, allegori, parafrasering, rejsebeskrivelse, systemdigtning, reportage, dialog/monolog, serialitet, selvbiografi, arkaiske former såsom hexameter, elegi og sonet.
I Pia Juuls oplæg skulle eleverne læse Italo Calvinos ”Hvis en vinternat en rejsende”. Calvino var medlem af Oulipo, som kun blev periferisk berørt, men romanen alene bærer talrige strukturer, der kan trækkes ud og efterlignes. Opgaven var at vælge en af de mange strukturer og bruge den som det udgangspunkt der skulle sætte en tekst i gang.
Jeppe Brixvolds oplæg fokuserede på Laurence Sternes ”Tristram Shandy” og ”A sentimental Journey”. Formålet var at diskutere forholdet mellem en bogs overordnede plan/struktur og dens konkrete tekstlige strukturer. Begge Sternes værker lover meget – ”The life and opinions of Tristram Shandy, gentleman” – men holder det ikke. Til gengæld udvider teksten sig processuelt i ekskurser, selvkommentarer, sidehandlinger, selvstændige historier … Opgaven var at skabe en lignende tekstlig situation – en tekst, hvor titel, plan og tekstkrop fungerer ambivalent, kontradiktorisk.
Endelig var Mette Moestrup tovholder på et tværæstetisk projekt af tre ugers varighed, hvor eleverne skulle arbejde med tekst i forhold til visuelle udtryksformer såsom foto, video, virtuel grafik og installation, altså tekst og billedlighed/rumlighed. I den anledning var følgende gæstelærere inviteret ind til at lave introducerende teoretiske/værkfremlæggende foredrag og workshops: Christian Yde Frostholm (visuel/virtuel grafik), Lilibeth Cudenca (video) og Claus Handbjerg (tekst/foto/dias). Forløbet afsluttedes med dels en fernisering, hvor undervisningslokalet fungerede som udstillingsrum, dels med ”udstilling” af værkerne i Legenda No 6 i det virtuelle tidsskrift Afsnit Ps rammer.
Torben Fledelius Knap fra Københavns Universitet indledte den mere teoretiske del af forårssemsteret med en forelæsningsrække med titlen Tekstens fænomenologi. For at understrege vigtigheden af Torben Knaps udgangspunkt i kognitionsvidenskaben citerer jeg hele hans oplæg til forelæsningerne: ”Forfattere skriver tekster. Ingen synes umiddelbart at have problemer med at forstå, hvad det betyder; udsagnet kræver almindeligvis ingen nærmere definition. Men hvad er en tekst? Overfladisk set udgøres den af skrifttegn, som med det ene eller det andet redskab er nedfældet på en materiel overflade. Og så ikke engang nødvendigvis det. En billedbog udgør vel også en tekst?
Skrifttegnene repræsenterer den skrivendes tanker – eller nærmere: de ord, han tænker tankerne med – omsat til typografi. Er tankerne så bare disse ord, eller eksisterer tanken selvstændigt som en ordløs substans bagved ordene?
Populære postmoderne og poststrukturalistiske filosoffer hævder, at der intet eksisterer bag skriften. Det menneskelige subjekt er den sociale diskurs, som det har internaliseret – og intet andet. En forfatter er i denne optik en tekstmaskine, der formår at koble allerede skrevne tekster til andre allerede skrevne tekster, hvorved en ny tekst opstår som en overlejring på de gamle. Intertekstualitet kalder disse filosoffer det fænomen, at verdens tekster taler med hinanden indbyrdes, og at forfattere bare udgør en slags ikke-intentionelle medier for teksternes sammenkobling. Teksten har i et sådant filosofisk perspektiv ingen reelle afgrænsninger: udadtil flyder den sammen med det uendelige intertekstuelle univers, og indadtil flyder den sammen med den tekst (eller sociale diskurs), som forfatteren selv udgøres af. Den lader sig derfor ”dekonstruere” som et uautentisk ”altid-allerede” udsagt udsagn.
Denne vidt udbredte filosofi tager naturligvis fejl.
Enhver tekst udgør et objekt, som indlejrer sig i kommunikationen mellem mennesker som en intentionelt villet og fastholdt besked. Ordene – eller skriften -, der som medium fastholder teksten, er ikke teksten i sig selv. Teksten har et indhold, som ordene ganske vist udtrykker. Men indholdet lever ikke som ord alene. Det kan den moderne kognitionsvidenskab bevidne. Når først teksten er skrevet, læst og i det hele taget er til, lader dens indhold sig ubesværet oversætte til andre repræsentationsmedier end netop det skrevne ord, og dette uden at det skrevne ord følger med i oversættelsesprocessen.
Menneskets omgang med tekster beror på perceptuelle og kognitive kompetencer, som i sig selv intet har med tekster at skaffe. Og i jo højere grad man kender til, hvorledes disse kompetencer opererer i omgangen med tekster, des mere reflekteret forholder man sig til den tekst, man producerer.”
Efter Torben Knaps forelæsninger fulgte Lillian Munk Rösing med et forløb om Litterær essaystik. I korthed handlede det om, hvordan man kan bruge litteraturen til ”at tænke med”. Som Lillian Munk Rösing i sin introduktion skrev kunne forløbet ligeså godt have heddet Litteratur og tanke eller Fiktion og refleksion. I valget af teksteksempler lagde Munk Rösing især vægt på to tankefelter: det obskøne overjeg og kønnet. Af tekster, der blev læst til den første del, kan nævnes Walter Benjamins ”Berliner Kindheit” og Milan Kundera. I anden del bl.a. Virginia Wolf. Til sidst i forløbet skrev eleverne selv et mindre essay, som blev gennemgået i plenum.
Som optakt til vores studietur i marts, hvor vi sammen med Forfatterskolen i Bø i Norge var inviteret til seminar om romanen af Forfatterskolen på netop Biskops Arnö og hvor vi på egen hånd fortsatte til Stockholm for at møde nogle af de yngre svenske lyrikere, havde vi en studiekreds om henholdsvis romanen i Skandinavien i dag og ung svensk lyrik. Pablo Llambias og Jeppe Brixvold gennemgik nogle værker af de forfattere, som vi senere fik besøg af på Biskops Arnö, nemlig Per Olov Enquists ”Nedstyrtet engel”, ”Kaptajns Nemos” og ”Bogen om Blanche og Marie” (2004), Peer Hultbergs ”Requiem” (1985) og ”Byen og verden” (1992), Hanne Ørstaviks ”Uge 43” og ”Præsten” og Stig Sæterbakkens ”Siamesisk” (1997). Endvidere var vi i Hofteatret for at se Enquists ”Tribadernes Nat”. Pia Juul og Mette Moestrup gennemgik værker af de lyrikere, vi senere mødtes med i Stockholm, nemlig Marie Silkebergs ”23:23”(2006), Anne Halbergs ”På era platser” (2004) og Lars Raattamaas ”Politiskt våld (2003).
Studieturen, som i det hele taget var særdeles udbytterig - især ”de gamle drenge” Enquist og Hultberg var meget generøse - var en opfølgning på tidligere års møder mellem de tre skoler, senest, hvor Forfatterskolen i Købenahvn var vært, på Schæffergaarden i 2003.
Som afslutning på semestret havde eleverne valgt at beskæftige sig kort med lyrikeren Svend Johansen, med engelske Dylan Thomas og den franske klub Oulipo. Forfatterne Christian Dorph og Janus Kodal tog sig af Svend Johansen, mens digteren Peter Laugesen tog sig af Dylan Thomas (bl.a. Forår i Milkwood), endelig var litteraten Peter Borum indkaldt til arbejdet med Oulipo. Sidstnævnte lynkursus fungerede i øvrigt også som optakt til et besøg på skolen af Oulipo-folkene Roubaud, O Salon og J. Jouet. Besøget var arangeret og finansieret af Det franske Kulturinstitut.
Foråret indeholdt i januar et velbesøgt Åbent Hus, hvor Lone Hørslev og Martin Larsen læste op af henholdsvis xx og Svanesøsonetterne. I februar var skolen vært for et ligeledes velbesøgt træf mellem ti litterære og halvlitterære tidsskrifter (Apparatur, Den Blå Port, Banana Split, Ildfisken, Hvedekorn, Victor B. Andersens Maskinfabrik, Afsnit P, det fællesnordiske Nypoesi, Pist Protta og Øverste Kirurgiske). Formålet med mødet var, at finde ud af, hvordan de enkelte tidsskrifter adskiller sig fra hinanden, om der er noget vi mangler og om det enkelte tidsskrift eventuelt kunne finde en anden måde at profilere sig på. Som særlig inviteret gæst havde vi den svenske lyriker Ida Börjel, som læste op af sin debutsamling.
I forlængelse af vores studietur til Sankt Petersborg i fjor udkom i marts Legenda No 5 med et større udvalg af oversættelser af de russiske digtere Elena Scvarts, Arkadii Dragomoschenko, Alexander Ilianen og Aleksandr Skidan. De to sidstnævnte besøgte samtidig København, hvor vi stod for en russisk-dansk oplæsning i Literaturhaus, og hvor bogens oversætter Jon Kyst den følgende dag havde dem med på universitet på Amager. I maj udstillede skulptøren Karin Lorentzen en ”supjekt struktur” med titlen ”Body” (2005) på skolen. Endelig var skolen en eftermiddag i maj vært for en del af en udveksling af forfattere fra Skotland og Danmark. Forfatterne var fra Skotland Rodge Glass (No firework, 2005) og Anne Donovan (Hieroglyphics, 2001, og Buddha Da, 2003) og fra Danmark Carsten René Nielsen og Lars Frost. Mødet var arrangeret og finansieret af The Danish Cultural Institut i Edinburgh.
Evaluering ved afgang og optagelse
Som censorer ved evaluering af afgangselever var i år indkaldt digteren Thomas Boberg (lyrik) og forfatteren Ida Jessen (prosa). Selve formen, altså det at afgangseleverne får et udefrakommende blik på et bredere udvalg af de tekster, de har skrevet i de to år, de har gået på skolen, fungerer godt. Det er en god måde både for elever og lærere at afslutte skolen på.
Afgangsantologien, som igen i år udgives i samarbejde med Basilisk og Dansklærerforeningens Forlag, udkommer og bliver præsenteret ved en reception på skolen lørdag den 9. sept. kl. 15. Henover sommeren vil endvidere Berlingske Tidende ligesom de to forgående år offentliggøre tekster af eleverne én for én.
Ved optagelse af nye elever deltog Nicolaj Stochholm og Ursula Andkjær Olsen som censorer. Der var 210 ansøgere – mod 191 i fjor – og vi optog ni elever, fem kvinder og fire mænd.
Endelig skal det nævnes, at endnu et par af skolens tidligere elever, nemlig Maja Lee Langvad fra årgang 2001-2003, Anders Abildgaard fra årgang 2002-2004 og Rolf Steensig fra årgang 2003-05 er debuteret her i foråret med henholdsvis ”Find Holger Danske”, ”Sætninger” og ”Spejle og røg”.
Hans Otto Jørgensen, 1. maj 2006
* proceduren er endnu ikke afsluttet