Årsrapport 2003-2004
Indledning
Så lykkedes det: Forfatterskolen er fra græsrodsorganisation under FOFU overgået til at være en selvejende institution under Kulturministeriet, på linie med de andre kunstskoler, med permanent finanslovsbevilling, ordnede ansættelsesforhold og i nye lokaler hos Kunstakademiet.
Vi flyttede ind i Peder Skrams gade den 12. januar og holdt reception den 30. Solvej Balle holdt tale, Inger Christensen, Kirsten Thorup, Niels Frank, Kirsten Hammann, Harald Voetmann og svenske Fredrik Nyberg læste op.
Bestyrelsen består for nærværende af: Per Aage Brandt, Helle Helle og Vagn Steen (alle udpeget af Foreningen For Forfatterddannelse), Pablo Henrik Llambias (udpeget af lærerkollegiet), Tania Ørum (udpeget af et udvalg under Litteraturvidenskab og Institut for Nordisk filologi på KUA), Johannes Riis (udpeget af Den Danske Forlæggerforening), rektor ved Teaterskolen Sverre Rødahl (udpeget af Kulturministeriets rektorer) og formand Anne Marie Mai (udpeget af Kulturministeren). Som repræsentant for eleverne er Martin Glaz Serup tilforordnet.
Som jeg også sagde sidste år, har bestyrelsen gjort en vældig indsats, især ved dens vedholdenhed i forhold til at få bragt alle formelle forhold på skolen på plads. Det drejer sig om såvel vedtægter som studieordning, budget og ansættelsesforhold. Tak for det.
Skolens status
På FOFUs ekstraordinære generalforsamling den 27. oktober blev det besluttet at udskille Forfatterskolen fra FOFU. Det vil sige, at Forfatterskolen pr. 1. januar kunne overgå til at blive en selvejende institution under Kulturministeriet med dertil hørende vedtægter. Skolens status som selvejende institution betyder, at vi ikke, som der ellers var lagt op til fra ministeriet, fik en værtsinstitution, som skulle forestå i hvert fald størstedelen af administrationen. I stedet er vi fremdeles underlagt årsregnskabsloven, hvilket betyder at vores regnskab skal revideres af en statsautoriseret revisor, at vi er momspligtige og ikke konterer, som man gør i en statslig institution.
Administrationen er således ikke blevet mindre, tværtimod. Lønudbetalingen foregår ganske vist gennem Kunststyrelsen, men vi står selv for bogholderiet. For en så lille virksomhed, som ikke har personale til specifikt at tage sig af økonomien, er det absolut en fordel, fordi det giver mulighed for, at Merete Nissen som administrator og mig som rektor hele tiden har styr på budgettet.
I forhold til fagligheden er det også en fordel, at skolen fremdeles har sin egen bestyrelse. Det er alene i samspillet mellem skolerådet, lærergruppen, mig som rektor og bestyrelsen, at studieordningen med rammer for såvel undervisning som evaluering er blevet til. Det betyder, at de foregående mange års indhøstede erfaringer, under både Poul Borum og Niels Frank, på en anden måde, end hvis skolen havde fået et eksternt direktiv, danner grundlag for såvel faglighed som undervisningsplaner og den daglige undervisning.
Også med hensyn til ansættelse af de fire faste lærere har vores særegne status været en gevinst. Simpelthen fordi de faste lærere er ansat på individuelle kontrakter, hvor der ikke tages hensyn til en eventuel akademisk grad, men alene til den enkelte lærers kunstneriske løbebane. Ansættelsen på halv tid, hvor læreren i den anden halvdel har plads til at skrive - og eventuelt agere i den cirkulation som litteraturen iøvrigt indgår i - giver samtidig den dynamik i undervisningen, som skolen efterspørger.
For nærværende - som en nødvendig overgangsordning i forbindelse med skolens ændrede status - udgøres den faste lærergruppe af Jeppe Brixvold, Mette Moestrup, Pablo Llambias og Christina Hesselholdt. Disse fire ansættelser løber endnu et år, frem til overgangsordningens ophør den 30. juni 2005, hvorefter der er mulighed for administrativ forlængelse med op til to år.
I og med det forbedrede budget er det blevet muligt med øget undervisningsaktivitet. Det gælder især den individuelle manuskriptvejledning, hvor eleverne tidligere blev tilbudt én pr. semester, men hvor vi nu praktiserer et ad libitum princip. Evalueringen af eleverne, både den løbende og ved afslutning, er også væsentligt forbedret. Endvidere har det ny budget åbnet mulighed for langt flere foredrag og forelæsningsbaserede timer, hvilket skolen især drager fordel af i forbindelse med forfattermøder, studiekredse og studieture. Til gengæld er antallet af moduler til timelærere og lønsummen til tutorer i forbindelse med praktikforløbet uforandret.
Omkring ansættelsesforhold skal jeg også nævne, at brugen af censortimer omkring optagelse og afgang af elever er kommet i faste rammer.
Administrationen er blevet opgraderet fra en kvarttids til en trefjerdedels stilling, hvilket betyder, at det nu er muligt at udføre det arbejde, som skal udføres, uden at bruge af sin fritid. Rektors stilling er en hel stilling, hvor der er afsat halv tid til administration og halv tid til undervisning. Den administrative del handler primært om budget og budgetstyring, semestervis tilrettelæggelse af undervisningen og evaluering ved optagelse og afgang af elever, mens undervisningen i øjeblikket primært koncentreres om læsning af elevernes egne tekster i klassen og som individuel manuskriptvejledning.
Endelig skal jeg nævne, at skolens bibliotek, som i det væsentlige består af Poul Borum og Ulla Ryums donationer, efter mange trange år er på plads.
Efteråret 2003
Skolen tyvstartede allerede i august, hvor vi – med det foregående hold – var på studietur til Prag. Det ny Skandinaviske Hus havde inviteret og var værter for forfattermøder og oplæsningsarrangementer. Litteraturrådet støttede rejse og oversættelse af elevernes tekster til engelsk med ialt 25.000 kr.
I september udkom skolens afgangsantologi, den blev præsenteret ved en endog særdeles velbesøgt oplæsning på KafCaféen. Som en ny ordning, der foreløbig er aftalt for to år, aftager Dansklærerforeningens Forlag minimum 3.700 stk. af antologien, for 2003s vedkommende dog godt 10.000 eksemplarer.
De nye elever, syv ialt, mødte som sædvanlig første gang andetårselever og lærere i introduktionsugen i midten af september på Hald Hovedgaard. Udover tekstlæsningen bød ugen på en række mindre oplæg med temaet Inspiration. Jeppe Brixvold tog udgangspunkt i en læsning af James Joyce’s epifanier, Mette Moestrup i Emily Dickinson breve og Pablo Henrik Llambias i Roland Barthes’ Af mig selv. Endvidere havde vi besøg af lyrikerne Peter Laugesen og Ursula Andkjær Olsen, som læste op og forholdt sig til og diskuterede ugens tema.
I efteråret havde vi tre tekstlæsningsmoduler, først med Mette Moestrup og Hans Otto Jørgensen, dernæst med Jeppe Brixvold og Pablo Llambias og sidst Christina Hesselholdt og Per Aage Brandt. I forbindelse med tekstlæsningen har eleverne holdt oplæg om et værk, som på en eller anden måde tangerer deres egen skrift, og således har vi været rundt om så forskellige forfattere som Klaus Høeck og Peer Hultberg, tyske Judith Hermann og den ungarske nobelprisvinder Imre Kertesz.
Som noget nyt gav vi inden for den første måned i det nye skoleår alle eleverne en individuel manuskriptvejled-ning. Denne vejledning, som blev forestået af Jeppe Brixvold og Hans Otto Jørgensen, fortsatte efteråret igennem og videre i foråret med yderligere tre á fire sessioner pr. elev. Det har givet overordentlig gode resultater, således er fem ud af syv andetårselever meget langt fremme med hele værker (digte og romaner), mens en af førsteårseleverne vel har et manuskript færdigt til efteråret.
I efterårets strukturforløb var eleverne opdelt i prosaister og lyrikere. Mette Moestrup og Christian Lund tog sig af lyrikerne, Christina Hesselholdt og Hans Otto Jørgensen tog sig af prosaisterne. Lyrikerne blev introduceret til Emily Dickinsons The master letters, Paul Celans Totesfuge og Sonja Aakesons Pris, mens prosaisterne læste Paal Helge Haugens Anne, Margurite Duras’ En aften om sommeren og Georges Batailles´ Historien om øjet. Både lyrikerne og prosaisterne havde opgaveskrivning i to uger med efterfølgende tekstlæsning. Ideen med strukturforløbet med indlagte bundne opgaver er fremdeles at få eleverne til ikke kun at fokusere på den enkelte tekst (lyrik eller prosa), men forsøge at tænke i forløb og samlende strukturer. For prosaisternes vedkommende er formålet simpelthen at få dem til at tænke stort og skrive langt.
Marianne Ping Huang fra Århus Universitet arbejdede i tre uger med den moderne roman. Undervisningen, hvis udgangspunkt var genreteoretisk, var i høj grad forelæsningsbaseret. Præmissen for forløbet lød: Er romanen overhovedet en genre i den forstand vi konventionelt forstår begrebet som rettet tilbage mod foreliggende mønstre, eller er romanen som genre “prospektiv”, dvs. udkastende såvel stil og komposition som en række bud på subjektivitet, erfaring og historie fra et nulpunkt og ind i det uvisse. Læsningen omfattede parvis James Joyces Ulysses og Peer Hultbergs Requiem, Alfred Döblins Berlin Alexanderplatz og Günter Grass Mein Jahrhundert og Péter Esterházys Ned ad Donau og Claudio Magris’ Mikrokosmer.
Som parallel til romanforløbet havde Peter Stein Larsen fra Ålborg Universitet et tre ugers forløb i moderne lyrik. Det til lejligheden udarbejdede kompendium var opdelt epokalt med overskrifter som 1. Opbrud fra romantikken (Staffeldt, Baudelaire og Rimbaud), 2. Anden tidlig modernisme (Whitman, Jacobsen og Rilke), 3. Ekspressionis-me, futurisme og dada (Apollinaire, Benn, Södergran og Pessoa) frem til 6. 1980’erne og 1990’erne (Thomsen, Tafdrup og Tor Ulven). Som sekundær litteratur anvendtes bl.a. Hugo Frie-drichs Strukturer i den moderne lyrik og Poul Borums Poetisk modernisme.
I den filosofiske ende havde Torben Knap fra Københavns Universitet et forløb på to uger, som han kaldte Verden gennem sprog. Udgangspunktet for forløbet var kognitionsforskningens indsigt om, at (jeg citerer fra Torben Knaps indledning) forudsætningen for menneskets sprogevne og sproganvendelse skal findes i menneskets fysiske placering i den fysiske verden. Sproget hviler på kognitive skemaer, som mennesket udvikler på baggrund af sin kropslige interaktion med den fysiske verden. Sproget giver alene mening på baggrund af sprogudøverens sansemæssige forbundethed til den ikke-sproglige verden, som han (sprogligt) taler i.
Som opfølgning og i forlængelse heraf havde forfatteren Solvej Balle et forløb, som hun kaldte Kunstrefleksion, ligeledes i to uger. I dette forløb blev der arbejdet med (jeg citerer Solvej Balles intro-duktion til forløbet) at se på kunsten ud fra forskellige områder af vores tilværelse, som man kan kalde vores “praktiske liv”, vores “sociale liv”, vores “æstetiske liv” og vores “teoretiske liv”, at diskutere nogle af de forskellige roller og funktioner, kunsten i tidens løb er blevet tildelt i de forskellige områder af vores tilværelse. Der blev læst (korte) tekster af bl.a. Platon, Kant, Heidegger og Freud.
I november havde vi besøg af forfatteren Christian Skov. Den direkte anledning var udgivelsen af hans nye roman Endnu er markerne frosne, men det afstedkom også læsning af flere af hans andre værker bl.a. blev hovedværket Høstnætter (1994) gennemgået i klassen. I december havde vi besøg af forfatteren og anmelderen Lars Bukdahl i hans egenskab af redaktør og udgiver af johannes L Madsens samlede. Lars Bukdahl præsenterede Madsens forfatterskab og dets udvikling og indplacerede det i perioden. Forfatteren Niels Frank var indkaldt som opponent og havde til underbygning af en påstand om forfatterskabets romantiske islæt digte af såvel Staffeldt som Morten Nielsen med.
Foråret 2004
I fire uger i januar var eleverne i praktik. Tanken bag denne praktik er for det første at give eleverne et - omend perifert - indtryk af andre områder af litteraturens cirkulation, end det er muligt at give i et undervisningslokale, for det andet at give dem et netværk med henblik på senere erhvervsmuligheder. To var på forlag, henholdsvis hos redaktør Jacob Søndergaard på Lindhardt og Ringhof og Batzer på Roskilde Bogcafé, én var underviser hos forfatteren Carsten René Nielsen på Ask Højskole, én var på Teatret Kaleidoskop, én var hos Rune Lykkeberg på Informations kulturredaktion, to oversatte - Ezra Pound med Peter Laugesen som tutor og Jim Heynen med den amerikanske forfatter Thomas Kennedy som tutor - én var i arkivsam-lingen på Hald Hovedgaard, én hos redaktør Trisse Gejl på Dansk Forfatter-forening medlemsblad og én lavede interviews med henholdsvis lyrikerne Naja Marie Aidt og Lars Skinnebach.
Selv om det holdt hårdt at få praktikstederne på plads, synes resultatet igen i år at være tilfredsstillende. Lige så vigtigt som det er fordybe sig i sit eget skriveri, lige så vigtigt er det at komme væk og måske se sproget anvendt i en vis forstand mere direkte henvendelse.
Som opfølgning på sidste forårs semniar med deltagelse af den norske forfatterskole i Bø og den svenske på Biskops Arnö om den ny biografisme udkom i marts det fjerde nummer af vores skriftserie LEGENDA. Nummeret Eg, Jag, Jeg rummer en række indlæg som på forskellig måde tangerer jeg’ets status i det litterære værk. Fælles for forfatterne til indlægene er, at de alle i deres bøger selv på forskellig måde arbejder med signaturen, at der er en flydende grænse mellem det private jeg og forfatter-jeg’et, og at denne flyden har konsekvenser også for selve værkbegrebet. Bidragyderne udfordrer de vante forestillinger om æstetisk autonomi og diskuterer konsekvensen af, at tekster på den ene side blander traditionelt litterært stof med mere privat eller idiosynkratisk funderet stof, og på den anden laver genremix af f.eks. poetiske, teoretiske eller mere slentrende hverdagsskildringer og dokumentarisme.
Forårets to tekstlæsningsmoduler varetoges af Christina Hesselholdt og Hans Otto Jørgensen og af Mette Moestrup og Jeppe Brixvold. I det første modul var der elevoplæg om bl.a. Heinrich Böll, Sylvia Plath, Ezra Pound, Heinrich von Kleist, Susanne Brøgger og Ingeborg Bachmann. I andet modul var der elevoplæg om bl.a. Marguerite Duras.
Strukturforløbet ved Jeppe Brixvold, Pablo Llambias og Mette Moestrup handlede om rejselitteratur. Indledningsvis blev der med særlig vægt på miljø og personer gennemgået værker af Anne Carson, Pentti Saariko-ski, Bruce Chatwin og Jeppe Brixvold. Eleverne fik dernæst til opgave at analysere en passage i Thomas Bobergs Americas. Efterfølgende fik eleverne knap fjorten dage til en rejse efter eget valg med efterfølgende udarbejdelse af et stykke rejselitteratur. Det var et krav, at der skulle være tale om en fysisk rejse fra a til b og at det skrevne skulle forholde sig konkret til virkeligheden. Rejserne gik bl.a. til Dragør og Berlin. Til sidst blev elevernes arbejde diskuteret i klassen.
I forlængelse af studieordningens krav om samar-bejde med de andre kunstarter, havde vi februar-marts et fem uger langt dramaforløb med dramatikerne Jokum Rohde og Cecilie Løveid og dramaturg ved radioteateret Jesper Bergmann. Jokum Rohde tog fat i nogle af dramatikkens grundlæggende problemstillinger, såsom (jeg citerer) skismaet mellem tekst og iscenesættelse, dialog og struktur. Eleverne blev endvidere introduceret til Jokum Rohdes egne dramatiske værker, ligesom de så Kaleidoskops opsætning af hans bearbejdning af Louis-Ferdinand Célines stykke Kirken, et forstudie til den senere nok så berømte roman Rejse til Nattens ende. Forløbet hos Cecilie Løveid havde mere karakter af workshops, med små hurtige opgaver, mens Jesper Bergmann gennem en række eksempler demonstrerede Radioteatrets særegne dramatiske muligheder, især naturligvis med hensyn til mediets sproglighed. Et par af eleverne skrev herefter et par korte skitser til radiospilsscener, som blev spillet og gennemgået i klassen.
I marts havde vi ligesom sidste år et to-dages besøg af Skrivekunstakademiet i Bergen. Den første dag præsen-terede eleverne fra de respektive skoler et lille udvalg fra det forgangne års boghøst, fra dansk side Peter Højrups En hjelm af gyldne kviste, Kirsten Thorups Ingenmandsland og Katrine Marie Guldagers København, fra norsk bl.a. Jan Erik Vold, mens vi den anden dag var vært for et velbesøgt fælles oplæsningsarrangement, hvor også den græske maler og digter Theofanis Melás læste op.
Ved samme lejlighed var der fernisering på en lille udstilling af Theofanis Melás malerier, som hænger på skolen frem til september.
I tre uger i marts-april havde vi studiekreds om tysk efterkrigslitteratur, primært efter murens fald. Der blev læst værker af bl.a. Günter Grass (Kat og mus og I krebse-gang), W.G. Sebald (De udvandrede), Ingo Schulze Simple storys), Karen Duve (Regnroman) og Hans-Ulrich Treichel (Den bortkomne), lyrik af Durs Grünbein (primært Cerebralis) og Silke Scheuermann (udvalg i oversættelse ved Henning Vangsgaard), men også Walter Benjamin (Barndom i Berlin), Robert Walser (En verden for sig), Gotfred Benn og Ingeborg Bachmann var på tapetet.
Som forelæsere havde vi besøg af oversætter, professor Per Øhrgaard fra Københavns Universitet, som tog sig af især Günter Grass og Tysklands historie med særlig vægt på gen-foreningen, af Ane Thomsen, som tog sig af den nyeste tyske prosa, og Solvej Gade ligeledes fra Københavns Universitet, som talte om teaterscenen i Berlin, især PRATER.
På studieturen til Berlin var der et par rigtig vellykkede forfattermøder, den ene dag med prosaisten Ingo Scultze, den anden med lyrikerne Durs Grünbein og Silke Scheuermann. Vi mødtes med de nordiskstuderende og lektor Hans Christian Hjort på Humboldt Universitet, hvor vores andetårselever læste op, og hvor der især blev diskuteret dansk og tysk litteratur og litteraturens udfoldelsesmuligheder i de to lande. Vi var på gallerirundtur med kunsthistorikeren Lotte Møller og så bl.a. værker af den tyske skulptør og videokunster John Bock, vi var til koncert med Deutsches Symfonie-Orkester Berlin og hørte Beethovens Klaverkoncert nr. 5 og Richard Strauss’ Ein Heldenleben, endelig var vi to gange i teatret, på Schaubühne så vi Das System I af Falk Richter, mens vi på PRATER virkelig fik øjnene op ved mødet med Soylent Green ist Menschenfleisch, sagt es allen weiter af René Pollesch.
Niels Frank gæstede i februar skolen og Henrik B Andersens elever fra Kunstakademiet med en forelæsning om kompositionen i sin ny bog Første person, anden person. Han vendte tilbage med et tre uger langt forløb om litterær essaystik i maj, hvor genren og dens muligheder blev diskuteret i forhold til læsninger af bl.a. Virginia Woolf, Montaig-ne, Knud Sønderby og Villy Sørensen. Til slut, efter ønske fra eleverne, fulgte i juni måned et forløb over to uger om Gertrud Steins forfatterskab med Christian Lund som tovholder og forelæsninger ved Tania Ørum, Laura Schultz og Peter Laugesen.
Evaluering ved afgang og optagelse
Skolen har ikke tidligere haft en egentlig afsluttende evaluering af eleverne. I nogle år var en række etablerede forfattere medlæsere på elevernes afgangsantologi, men uden en afsluttende bedømmelse. Sammen med studieordningen og undervisningens tilrettelæggelse i faste moduler kan en evaluering med ekstern censor, som ligner den man har på f.eks. Kunstakademiet, forhåbentlig hjælpe eleverne til at få meritoverførsel til andre uddannelser, ligesom den vil kunne indgå som anbefaling ved jobsøgning på højskoler og lignende.
Censorene var forfatterne Lene Henningsen, Lars Bukdahl og Hanne-Vibeke Holst, de faste lærere Pablo Llambias og Christina Hesselholdt.
Evalueringen bestod af fem dele:
- Studieaktivitet, oplæg
En redegørelse for elevens mundtlige oplæg i forbindelse med de forskellige moduler på skolen (i tekstlæsning, strukturforløb, studie-kredse m.v). Logbogen, som føres løbende, godtggjorde hvilke oplæg der var tale om. - Studieaktivitet, litterære frembringelser
Tekstlæsningen har alene mundtlig evaluering, strukturforløbene og manuskriptvejledningerne er både mundtlige og skriftlige. På denne baggrund redegjorde to af skolens faste lærere og rektor for elevens udvikling på skolen. Sammen med eleven udvalgtes ca. 15 sider til udgivelse i skolens afgangsantolgi. Der blev yderligere udvalgt 15 - 60 sider, som må betragtes som work in progress. Disse kunne ligge i forlængelse af teksterne til afgangsantologien, men de kunne også udmærket pege i en helt anden retning. - Selvrefleksion
Eleven udfærdigede 2 á 3 sider med refleksioner over såvel teksten til afgangsantologien som de 15 - 30 siders work in progress. Reflektionen indplacerede tekster i genre, i forhold til den litterære tradition og diskuterede indhold. - Samtale med censor, den faste lærer og rektor
Alle tre dele (teksten til afgangsantologien, work in progress-teksten og selvrefleksionen) tilgik censor. De 15 sider i afgangsantologien indgik som primært materiale, de 15 - 30 sider og elevens refleksioner understøttede censors mulighed for at trænge dybere ned i og forklare elevens kunstneriske arbejde. Alle tre dele indgik i den afsluttende samtale af ca. en times varighed mellem elev, en af de faste lærere, rektor og censor. - Skriftlig udtalelse
Censor, den faste lærer og rektor udfærdigede i fællesskab en skriftlig udtalelse. Udtalelsen, hvis tilgang til elevens arbejde var deskriptiv, tog både højde for de formelle træk og de indholds-mæssige. Den indplacerede elevens arbejde i såvel den litterære tradition som i samtidens strøm, for på den måde at nærme sig elevens særlige “temperament” og kunstneriske potentiale. Ydermere koblede beskrivelsen fra det særskilt æstetiske til en mere generel forståelse af arbejdets placering i tiden.
Skoleåret afsluttedes med optagelse af nye elever. Der var 175 ansøgninger, det ligger tilsyneladende meget fast, og vi optog otte elever. Som udefrakommende censore sad i optagelsesudvalget forfatterne Pia Juul og Naja Marie Aidt.
Endelig skal det nævnes, at tre af skolens gamle elever er debuteret i det forgangne år. Det drejer sig om Alf Christensen og Adam Drewes (begge årgang 2000-2002) og Kristian Bang Foss (2001-2003).